|
Kære landmand, rådgiver, myndighedsperson, politiker og alle andre med interesse i land-brug, miljø og klima
|
Natur & Miljø Aars
Markedsvej 6
9600 Aars
99989782
Aars, den 27. september 2011
Landbrug + miljø = win-win!? Afsluttende konference for AQUARIUS-projektet, som Agri Nord har deltaget i
Den 12. - 13. oktober afholdes der en stor international miljøkonference på Fuglsøcentret, hvor du har mulighed for at komme med. Måske endda kvit og frit.
På konferencen deles der ud af den mangfoldighed af viden, der på internationalt plan er opsamlet i det omfattende vandforvaltningsprojekt AQUARIUS, som er blevet til i regi af EU´s Inter-Reg Nordsø-program. I det treårige projekt har seks lande omkring Nordsøen deltaget, herunder vandmyndigheder (i Danmark Naturstyrelsen Aalborg og Mariagerfjord Kommune), forskere og rådgivere fra bl.a. Videncentret for Landbrug og Agri Nord.
På konferencen vil der fx ske en præsentation af konceptet "Multiple benefits" inden for flere områder, der hver især påvirker – og specielt med de ventede klimaændringer kommer til at påvirke – landbrug og miljø:
- Vandkvalitet
- Oversvømmelser
- Tørke
Du kan hente inspiration i projektets erfaringer med, hvordan flere landbrugs- og miljøhensyn tilgodeses i samspil, og win-win situationer skabes. I projektet er der fokus på, at løsninger skal opfylde både lokale behov og internationale miljøforpligtelser. Konferencen giver viden om, hvad der skal til, for at der kan udarbejdes effektive handleplaner og favne hele paletten af problemstillinger på miljøområdet.
Prisen for deltagelse i konferencen er 1.600 kr. Ønsker man alene at deltage i konferencens første dag, er prisen 600 kr. Overnatning inkl. morgenmad koster 715 kr. Ønsker man alene at deltage i dag to på konferencen, kan man deltage for 300 kr. Der er imidlertid 50 gratis pladser til danske interessenter - disse uddeles efter først-til-mølle-princippet. Der skal kun betales for eventuel overnatning. Tilmelding sker til ked@vfl.dk senest mandag den 3. oktober.
Programmet kan ses ved at klikke her, og du kan orientere dig nærmere om projektet AQUARIUS på
http://www.aquarius-nsr.eu/Aquarius.htm, hvor du også finder oplysninger om tilmelding.
Du er også velkommen til at kontakte Karen Engell Dalsgård, Plan & Miljø, Videncentret for Landbrug på ked@vfl.dk eller 8740 5185 eller miljøkonsulent Rune Hjortbak, Agri Nord, på ruh@agrinord.dk eller 9998 9782 hvis du har spørgsmål.
Med venlig hilsen
Rune Hjortbak
Natur- & miljøkonsulent
|