AGRINORD  
Print siden | A-Å indeks | Sitemap

Du er her: Agri Nord Services Agro Nord og Dansk Kødkvægsskue 2012

Agro Nord og Dansk Kødkvægsskue 2012


Agro Nord 2012 for malkekvæg afvikles onsdag den 7. marts 2012 i Aars Kultur og Messecenter.

Alle fire malkeracer har givet tilsagn om at deltage, hvorfor det forventede antal køer bør ligge mellem 160 - 200. Dertil kommer de 5 - 6 afkomsgrupper som firmaerne, der sælger genetik til mælkeproducenterne vil vise frem.

 

Gratis adgang

Da der som bekendt ikke i 2011/2012 afholdes et Agromek inden Agro Nord, har Agro Nord indgået en aftale om, at der i bladet VikingDanmark vil være to billetter, der giver gratis adgang til udstillingen.

Billetterne vil være at finde i det blad der kommer ud i ugen før Agro Nord. Hermed får alle danske kvægbrugere en god mulighed for at besøge udstillingen.

 

Læs mere om Agro Nord 2012 og om hvordan du tilmelder dig skuet på Agro Nords hjemmeside

 

 

Dansk Kødkvægsskue afholdes fredag den 9. og lørdag den 10. marts 2012 i Aars Kultur og Messecenter.

 

Læs mere om skuet her

 

 

Pressemeddelelse 5. oktober 2011

Dansk Kødkvæg holder vinterskue i Aars

Arrangørerne bag udstillingen Agro Nord i Aars samt Dansk Kødkvæg har indgået en samarbejdsaftale om afholdelse af landsdækkende vinterskuer for kødkvæg.

 

Det første skue holdes fredag den 9. og lørdag den 10. marts 2012 i Messecentret i Aars. Arrangørerne har som målsætning at sikre et skue på mindst samme niveau som de skuer, der har været holdt i forbindelse med Agromek.

 

Baggrunden for at flytte skuet fra Herning til Aars er, at der som bekendt ikke holdes Agromek i den kommende vinter. Dansk Kødkvæg har valgt at placere udstillingen i Aars, fordi arrangø-rerne af Agro Nord er kendt for topprofessionel håndtering af messer og udstillinger. Desuden er rammerne i Messecentret fuldt på højde med det, vi kender fra Herning.

 

Arrangørerne forventer, at der bliver stor opbakning fra alle racer, så der vil blive udstillet ca. 250 dyr. Desuden planlægges en messe med maskiner og udstyr parallelt med kvægudstillingen.

 

Det er stadig hensigten at holde Kødkvægskue sammen med Agromek, når det er muligt.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, tlf. 2012 0796.

 

Venlig hilsen

Jørgen Skov Nielsen

 

 

 

Kom og besøg Agri Nord på begge skuer

På Agri Nords stand vil vi gerne byde dig på en kop kaffe og en snak om, hvordan vi kan tilbyde dig resultatskabende rådgivning.

                    


Services