AGRINORD
Print siden | A-Å indeks | Sitemap

Du er her: Agri Nord Services Dansk invasion kritiseres

Dansk invasion kritiseres


Danske landmænd, der satser på bedre produktionsvilkår syd for grænsen, bliver ikke ligefrem modtaget med åbne arme af deres tyske kolleger, skriver Flensborg Avis.
"Vi har i den senere tid registreret, at flere danske landmænd køber eller forpagter jord lige syd for grænsen i det nordvestlige Sydslesvig. Det er vi ikke specielt glade for, idet vi selv har hårdt brug for disse arealer," siger formanden for landbrugets sammenslutning (Bauernverband) i Sydtønder, Wolfgang Stapelfeldt.

 

Ingen masseflugt
Wolfgang Stapelfeldt tror dog ikke på, at der bliver tale om en masseflugt af danske landmænd over grænsen, som det senest er blevet antydet på protestmødet i Agerskov. Her fortalte en af de tilstedeværende landmænd om sin slagtesvineproduktion på to tyske landbrug, der har givet et overskud på 20 mio. kr. over tre år:
"Det er helt typisk. Danske landmænd taler stort set kun økonomi i form af lån og forrentning, og de smider om sig med millionerne," siger Wolfgang Stapelfelt til avisen.
Han gør opmærksom på, at strukturerne for landbruget er vidt forskellige i Danmark og Tyskland.
"Det hører ikke til sjældenhederne, at fremmedkapitalen i en dansk bedrift udgør 80 procent. Sådanne vilkår ville jeg nødig drive landbrug under. Danske landmænd er reduceret til at være deres egen fodermester på en gård, der ejes af andre," siger Wolfgang Stapelfeldt til avisen.

 

Kilde: Landbrugsavisen.dk

 


Services