AGRINORD  
Print siden | A-Å indeks | Sitemap

Du er her: Agri Nord Services Dansk landbrugs potentiale på det globale marked

Dansk landbrugs potentiale på det globale marked


Af Troels Præst Andersen, Videncentret for Landbrug

Den 6. december sætter årets økonomikongres fokus på, hvilke muligheder fremtidens globale fødevaremarked bringer, og hvordan dansk landbrug kan tiltrække kapital til at udfolde disse muligheder. Samtidig stiller kongressen skarpt på erhvervets aktuelle økonomiske situation og kårer årets Spydspids.

 

 - Potentialet på det globale marked er enormt. Vi har gode afsætningskanaler og er vant til at eksportere en stor del af vores produktion, men det gælder om at have en toptrimmet bedrift for at kunne få finansieret udvidelser i takt med markedets udvikling.

Sådan siger Ejnar Schultz, direktør for Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse om de danske landmænds muligheder for at afsætte flere fødevarer på verdensplan og dermed øge indtægterne til erhvervet. Og netop disse muligheder sætter årets økonomikongres fokus på med temaet ”Fra lokalt til globalt landbrug med tilførsel af kapital”.

         
   

Tid og sted

   

Tirsdag den 6.december fra kl. 9 til 16.15.

   

Comwell Kolding

   

Skovbrynet 1, 6000 Kolding

   

        

Kom og lyt til en bred vifte af eksperter

Til at belyse temaet kommer en række indlægsholdere fra toppen af dansk erhvervsliv og forskningsverdenen. Alle bidrager de med den nyeste viden og fremtidsudsigter fra deres respektive felter. Hovedtalerne er direktør Wayne Jones fra OECD, Agri-Food Trade and Markets og bankdirektør Anders Jensen fra Nordea. En del af programmet giver deltagerne mulighed for at vælge mellem fire spor, hvor henholdsvis kvæg, svin, planteproduktion og kapitaltilførsel er i fokus.

 

      
   

Blandt indlægsholderne er:

     
  • Direktør Wayne Jones, Agri-Food Trade and Markets, OECD
  •     
  • Bankdirektør Anders Jensen, Nordea Bank Danmark
  •     
  • Adm. direktør Peder Tuborgh, Arla Foods Amba
  •     
  • Chefanalytiker Karl Christian Møller, Danish Crown         
  •     
  • Adm. direktør Asbjørn Børsting, DLG
  •     
  • Professor Anders Grosen, Aarhus Universitet         
  •     
  • Direktør Svend Brodersen, Gram Slot
  •     

                     

På kongressen kåres også årets Spydspids, som er den landbrugsvirksomhed, der set i et økonomisk og innovativt perspektiv har klaret sig bedst i 2011. Kongressen afsluttes med en præsentation af de nyeste økonomiske prognoser for landbruget.

               

Opfylder ønske fra landmænd

Kongressen, der sidste år trak omkring 400 deltagere, afholdes for anden gang i samarbejde mellem Videncentret og Landbrug & Fødevarer.

 

- Kongressen sidste år var en stor succes, fordi den opfylder et ønske fra mange landmænd om at sætte fokus på landbrugets økonomi nu og i fremtiden. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi igen i år kan præsentere et stærkt program med så markante profiler, som det er tilfældet, siger cheføkonom Leif Nielsen fra Landbrug & Fødevarer.

           
Tilmeldingsfristen er ultimo november 2011

                 
Læs mere om kongressen og tilmeld dig

                 

Se dagens program

               


Services