Den videnskabelige populisme

Af planteavlskonsulent Jens Bach Andersen

Hvis et budskab skal ud lykkes det bedst når det kan fremstilles som en sensation eller en dommedagsprofeti. Derfor lokkes selv de mest hæderlige videnskabsfolk til at fremstille deres resultater og designe deres undersøgelser på en måde, der sikrer bedst mulig eksponering.

Således satte kræftens bekæmpelse 2010 i gang med en storstilet antirygerkampagne og allerede efter en måned kunne de gennem en spørgeundersøgelse vise store resultater. Man glemte bare at spørge de socialt dårligst stillede, da man nok havde en forventning om, at de ikke ville kunne påvirkes af en kampagne.

Den (u)videnskabelige undersøgelse af effekten af rygekampagnen er et eksempel på en farlig tendens, hvor højtuddannede videnskabsfolk og embedsmænd giver køb på den faglige integritet for at fremme et bestemt budskab og opnå eksponering. Man bruger statistik og matematik kreativt for at fremme den konklusion man ønsker at eksponere, og man tilsidesætter fundamentale principper som vurdering af usikkerhed i datamaterialet.

I eksemplet med rygekampagnen var det forholdsvis harmløst. Kræftens bekæmpelse pudsede glorien med en lidt snavset klud – og hvad så? Det er langt værre når den videnskabelige populisme bruges til at regulere og begrænse borgene og erhvervenes muligheder.

Et godt eksempel herpå er kommunernes behandling af landbrugenes miljøgodkendelser.

Hvis en landmand ønsker at udvide sin besætning kan kommunerne finde på at problematisere over øget ammoniaknedfald i nærliggende naturområder på ned til 10 gram/ha. Der er et naturligt baggrundsnedfald på ca. 17 kg/ha, og selv de bedste modeller har en beregningsusikkerhed på  100 gram/ha. Det øgede nedfald kan altså ikke eftervises matematisk og statistisk, men alligevel bruges det til at bremse udvidelsen.

Man kunne få den tanke at kommunernes embedsmænd ser det som deres opgave at bremse landbrugets udvikling for hver en pris, og om nødvendigt give køb på den videnskabelige integritet og bruge selv de tyndeste argumenter. 

Argumentationsmåden omkring  ammoniaknedfald svarer til at man kan idømmes en bøde for at blive målt med en hastighed på 50,003 km/t, selvom usikkerheden på måleudstyret er +-3 km/t.  Et tredje eksempel på den populistiske brug af statisitk er mediernes uendelige sammenblanding af procenter og absolutte tal. Hvis USA's forsvarsbudget forøges med 2 % vil det blive præsenteret som absolutte tal, da 12 milliarder dollars lyder af mere end 2 %. Men hvis antallet af tvangsauktioner pr. måned stiger fra 200 til 400 fremstilles det som en fordobling, da det lyder af mere end 200. Samtidig glemmer man at sige at der i 80erne var op til 1800 tvangsauktioner pr. måned.

Lad disse tre eksempler tjene til advarsel for alle der beskæftiger sig med statistik. Bevar din integritet. Sæt tingene i forhold. Lad dig ikke bruge populistisk. Lad ikke din egen holdning til en sag påvirke din arbejdsmetode omkring den.

Som forsker eller embedsmand har man pligt til at kæmpe imod populismen og ignorere på forhånd givne ”rigtige” konklusioner. Det skal holde vand!