AGRINORD  
Print siden | A-Å indeks | Sitemap

Du er her: Agri Nord Services Gode bøger om livet på landet serveres på bogcafé

Gode bøger om livet på landet serveres på bogcafé


Bonderøv – Høstfest-bogcafé på Hovedbiblioteket i Aalborg

 

Der er så dejligt ude på landet, skrev HCA.

 

Efterårets første bogcafé tager temperaturen på livet på landet. Fra Korch til EU-kvoter. Fra familiebrug til stordrift. I løbet af blot et par generationer er

livet på landet forandret radikalt, og grænserne er trukket op. Samme aften kan man hjemme i sofaen blive præsenteret for både Bonderøven-romantik og indslag om landmænd, der føler sig bondefanget af bankerne.


Lissa Harder og Bodil Bøtcher, Aalborg Bibliotekerne, stiller skarpt på det moderne liv på landet i litteraturen på godt og ondt - generationerne imellem. 

 

Men, men, men ”Septembers himmel er så blå” og ”Marken er mejet” – og det fejrer vi med kaffe, Bondepige med slør og fællessang. Pianist Ib Buchholtz og sanger Line Ullits Mortensen spiller op til høstfest fra kl. 15.45.

 

Som noget nyt inviterer dagens fortællere interesserede til mere snak om dagens romaner i Oasen lige efter bogcaféen.

 

Glæd dig også til efterårets øvrige bogcaféer, hvor turen går til Korsbæk, Canada og Middelalderen.

 

På vores bogcaféer sætter vi fortælleglæden og bogen i centrum. Det er gratis og uden tilmelding, så mød op den første fredag i hver måned og få en god start på weekenden.

 

Læs mere om bogcaféerne mere på vores hjemmeside www.aalborgbibliotekerne.dk/bogcafe

 

Tid:               Fredag d. 2. september 2011 kl. 16-17

Sted:             Glashjørnet på Hovedbiblioteket i Aalborg

Pris:              Fri entré

 

 

Venlig hilsen

Tine Eggertsen

Bibliotekar

Aalborg Bibliotekerne

Rendsburggade 2

9000 Aalborg

Tlf.: 99314328


Services