AGRINORD  
Print siden | A-Å indeks | Sitemap

Du er her: Agri Nord Services Kom til Herning og smag på dansk ost og vin

Kom til Herning og smag på dansk ost og vin


Hvad har en sød dansk hvidvin på Solaris-druer til fælles med en Danablu fra Mammen Mejeri? Find ud af det og meget mere d. 8. - 9. november, når Landsmejeriudstillingen i fællesskab med Danish Food Contest inviterer til udstilling i Messecenter Herning.

 

Af: Lars Winther, Landbrug & Fødevarer.

 

Den traditionsrige Landsmejeriudstilling har i år slået sig sammen med Danish Food Contest, og dette års udstilling bygger for første gang bro mellem mejeriprodukter, vin, bær, krydderurter, Kohberg Brød og Smag på Fyn og Nordjylland.

 

Vi glæder os til vores nye selskab, hvor flere danske fødevarebrancher har sluttet sig til konceptet, Danish Food Contest. Dermed har vi taget første skridt hen imod en udstilling, hvor hele fødevareerhvervet spiller sammen og understøtter hinanden,” siger Sven Ålborg, sekretær for fagmessen.

 

Foreningen af danske vinproducenter vil på udstillingen bedømme over 50 forskellige vine, hvilket både omfatter rosè, rød- og hvidvin samt mousserende vine. Flere har allerede fået flotte priser i udenlandske konkurrencer, men nu dyster 25 danske erhvervsvinavlere mod hinanden med uddeling af guld, sølv og bronze til de bedste.

 

Vi kan se muligheder i en tilbagevendende, professionel bedømmelse af vore produkter, så forbrugerne også får nogle kvalitetsparametre at forholde sig til”, fortæller Jean Becker, formand for Foreningen af Danske Vinavlere.

 

Landbrug & Fødevarer vil også være repræsenteret på udstillingen. Her er man velkommen til at komme forbi og høre om de kompetencer og serviceydelser, som findes på Axelborg eller blot tage en snak med en af de mange faglige medarbejdere om fedtafgift, mærkning og anprisning, bundlinieoptimering og nye miljøregler.

 

Se mere om standen og udstillingen her, hvor man også kan købe billetter.

                                          

 


Services