AGRINORD  
Print siden | A-Å indeks | Sitemap

Du er her: Agri Nord Services Landbrug for turister

Landbrug for turister


Forbrugernes kendskab til hverdagen på et landbrug er i dag så lille, at et gårdbesøg har fået samme værdi som en turistattraktion.

 

Det viser en række initiativer på Lemvigegnen i Vestjylland. Her har egnens landmænd i tre år under fællesbetegnelsen Lemviggaarden åbnet stalddøren for turister, der betaler for at få en guidet rundvisning på de helt
almindelige gårde med køer, grise, mink og kyllinger.

 

En lokal mælkeproducent er gået skridtet videre og har indrettet høloftet til ferielejligheder. Herfra kan feriegæsterne følge gårdens aktiviteter gennem et stort vindue ned til malkekøerne og via overvågningskameraer, der døgnet rundt vises på tv-skærmen.

 

Turistchef Dina Overgaard mener, at de lokale landmænds initiativer nemt kan følges op med flere turist-tiltag:

 

”Jo mere fokus der er på fødevarer, jo mere fokus bliver der også på landbrug, når folk i stigende grad flytter til byen. Landbrugsturisme er derfor et spor, som vi kan dyrke noget mere”, siger Dina Overgaard fra
Lemvig-Thyborøn Turistinformation.

 

For landmændene handler det også om at aflive myter og fordomme i mødet med andre mennesker. Det har blandt andet resulteret i et utraditionelt samarbejde mellem Odin Teatret og landbruget på Lemvigegnen.

 

De seneste tre somre har landmandsfamilier og husdyr derfor medvirket i en ferie-forestilling ved Bovbjerg Fyr på vestkysten, hvor publikum sidder på halmballer og oplever, at man kan ride på en malkeko!

         

  

          

Både danske og udenlandske turister samt lokale bedsteforældre tager godt imod tilbuddet om gårdbesøg på Lemvigegnen. Foto: LandTV

 

Udsendelsen sendes i denne uge på de regionale tv-kanaler. Web-version og sendetidspunkter kan ses på lf.dk. Flere billeder fra udsendelsen kan ses på www.landtv.dk
 



Services