AGRINORD  
Print siden | A-Å indeks | Sitemap

Du er her: Agri Nord Services Landsbyen med æblerne

Landsbyen med æblerne


En fælles produktion af lokale fødevarer kan udvikle og synliggøre en landsby. Det er Rødding, vest for Skive, et godt eksempel på.

 

Landsbyen, der ellers er mest kendt for middelalderborgen Spøttrup, har på få år opbygget et stærkt fællesskab omkring produktion af æbler og markedsfører sig nu som ”Æblets by i Salling”.

 

Det hele begyndte ved tilfældighed, da flere borgere samtidigt undrede sig over, at det var svært at få æbletræer til at gro i den saltholdige vestenvind ved Limfjorden. Det viste sig hurtigt, at det handlede om at finde tilbage til gamle æblesorter med den rette rod til jordbunden i Rødding.

 

Borgerne samarbejder om projektet, som hurtigt har involveret hele landsbyen. Der er plantet tusindvis af æbletræer, og nogle ellers nedlagte frugthaver fra en tidligere husmandsudstykning er i dag genbank for gamle æblesorter.

 

”Med 15.000 miljøvenlige æbletræer og 200 æblesorter, som man ikke købe andre steder, har vi en skabt en volumen, der kan udnyttes kommercielt i forhold til afsætning af træer, saft, cider, marmelade, gele og chutney”, siger projektleder Kristian Ahm Hansen fra Rødding.

  

LandTV har besøgt landsbyen med æblerne, der allerede har høstet sidegevinster i form af øget tilflytning og nye turistaktiviteter.

 

 


Æbler har skabt en ny form for andelssamarbejde i landsbyen Rødding. Foto: LandTV

 

Udsendelsen sendes i denne uge på de regionale tv-kanaler. Web-version og sendetidspunkter kan ses på lf.dk. Flere billeder fra udsendelsen kan ses på www.landtv.dk  

 



Services