Mindre tørstig kartoffel

Forskere er gået i gang med at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand og som kan udnytte det vand, de får, mere effektivt.
"I forbindelse med det netop overståede EU-projekt SAFIR har vi vist, at man kan få kartofler til at udnytte vand mere effektivt ved at vande dem skiftevis på den ene side og den anden side ved hjælp af drypvanding. Med denne metode kan der spares op til 15 procent af vandforbruget," forklarer seniorforsker Mathias Neumann Andersen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
"Vi så, at en delvis udtørring af kartoffelplanten får dens hormonsystem til at lukke bladenes spalteåbninger (stomata), hvilket reducerer fordampningen fra planten med cirka 15 procent. Med den viden i hånden, skulle det være muligt at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand og som udnytter det vand de optager mere effektivt uden at udbyttet bliver ringere," siger Mathias Neumann Andersen i et nyhedsbrev fra Jordbrugsfakultetet.

Finde generne
Det næste skridt er nu at finde de gener, der bestemmer vandforbruget. Landbrugets Kartoffelfond har en samling krydsningslinjer af kartofler, hvor forældrene har vist stor forskel i stomatas åbningsgrad. Det er her, at jagten på "tørke-generne" indledes. Forskerne vil nu dyrke linjerne i drivhuse og klimakamre for at undersøge forskellene mellem søskende-kartoflerne.

Under de kontrollerede klimaforhold kan forskerne variere klimavariablerne, det vil sige, temperatur, luftfugtighed og lys, én efter én, og undersøge den fysiologiske effekt på kartoffellinjerne. Resultaterne bruges til at konstruere en model for relationen mellem klimavariablerne og åbningen af stomata.
"Når den model er på plads, kan vi begynde at se på genetikken," siger Mathias Neumann Andersen.

Klimaet er vigtigt
Det er kun 10 procent af variationen i stomatas åbning, der skyldes genetik, mens de 90 procent skyldes klimaet. Derfor har det hidtil været svært at finde lige nøjagtig dét eller de gener, der påvirker åbningen af stomata.
"I SAFIR har vi forbedret modellerne for klimaets indvirkning. Da der sideløbende er sket store fremskridt indenfor bioteknologien, er det nu realistisk muligt at identificere gener for bedre vandudnyttelse," forudser Mathias Neumann Andersen.
Når man har fundet ud af, hvilket gen det er, kan man følge det og enten lave traditionelt forædlingsarbejde eller splejse genet ind i kommercielle kartoffelsorter.
De vilde kartofler, som indgår i arbejdet, har en lav ydelse. Når man kan følge genet, kan man krydse afkom tilbage til en kommerciel sort igennem flere generationer, så man ender med at have 99 procent kommercielle gener, men beholder det vandbesparende gen fra de vilde. Det tager typisk to-tre år.
Aarhus Universitetet arbejder sammen med Aalborg Universitet, KU-Life og Landbrugets Kartoffelfond om projektet, der er finansieret af Fødevareministeriet.

Kilde: landbrugsavisen.sk