Selskaber - en god idé?

Selskaber kan have været skabt med et klart mål for øje. Men hvis målet kommer uden for rækkevidde, er det nogle gange en god idé at overveje, om selskabet skal fortsætte.

Der kan være god mening i at stifte et selskab og flytte sin virksomheds aktiviteter over i et anpartsselskab eller aktieselskab. Risikomæssigt kan man flytte ansvaret fra sig selv og ind i en selvstændig juridisk enhed. Denne situation er – og har været – meget almindelig, specielt ved afdækning af produktansvar.

Det kan også være en fordel at benytte en selskabsmodel i forbindelse med generationsskifte. Det skyldes, at man foruden at kunne udskyde beskatningen kan udvide ejerkredsen til at omfatte f.eks. familiemedlemmer, der ikke deltager aktivt i landbrugsdriften.

Alternativ til interessentskab
Det traditionelle interessentskab eller driftsfællesskab kan ofte med fordel etableres i selskabsform. Hvis man overfører markdriften eller driften af husdyrholdet til et fællesejet selskab, vil aflønning af ejerne kunne afpasses i forhold til den aktuelle indtjening, ligesom en udskiftning i ejerkredsen kan ske, uden at der nødvendigvis skal handles fast ejendom.
En anden fordel består i, at ind- og udtræden blandt ejerne kun omfatter handel med anparterne eller aktierne og ikke avanceopgørelser vedrørende de aktiver, som er placeret i selskabet.

Adskil markdrift og husdyrhold
Et andet eksempel, hvor selskabskonstruktionen kan vise sig fordelagtig, er, når to eller flere landmænd adskiller markdrift og husdyrhold. Herved kan eventuel støttereduktion som følge af reglerne om krydsoverensstemmelse undgås. Bortforpagtning til et selskab, hvori markdriften er placeret, vil her være en mulig model.

For dårlig indtjening eller måske underskud

Men lige så god en idé det kan være at stifte et selskab, lige så dårlig en idé kan det være at beholde det, når det viser sig, at fremtiden ikke udviklede sig som planlagt.

Ofte kan selskabsformen blive en klods om benet, specielt hvis indtjeningen begynder at svigte. Det skyldes, at hvis der ikke bliver tjent penge nok i selskabet, kan det blive svært at få ejernes privatøkonomi til at hænge sammen. Det skyldes specielt, at ejerne skal hæve bruttoløn og betale skat, selv om der måske er underskud i selskabet.
Et samlet privatforbrug på ca. 300.000 kr. - alt inkl. - nødvendiggør således, at selskabet kan betale løn til ejerne på mellem 600.000 og 700.000 kr.
Denne sammenhæng mellem indkomst og rådighedsbeløb til privatforbrug er hidtil ikke oplevet så ”snærende” ved personligt ejerskab, idet man i en vis udstrækning har kunnet ”spise” af konjunkturstigninger.

En begrænsning ved selskabseje er endvidere, at det er ulovligt for et selskab at låne ud til medlemmer af ejerkredsen.

Ud af selskabet – eller hvad?
Hvad en selskabsejer skal vælge at gøre i en situation med vigende indtjening, er der ikke et entydigt svar på.
Én mulighed er at afvikle selskabet helt ved at sælge værdierne ud til privat eje, og herefter opløse selskabet. En sådan situation kaldes en likvidation, og den kan være forbundet med en stor skatteregning, da avancer på bygninger og andre aktiver bliver beskattet.

En anden mulighed er at sælge så mange driftsaktiver ud af selskabet som muligt og lade en passiv formue stå i selskabet. Herved kan måske opnås en begrænsning i den beskatning, der vil være ved en fuldstændig opløsning.

Klodsen om benet findes overordnet set i form af en stor latent skat – d.v.s. en skat, som skal komme til betaling ved helt eller delvist at opløse selskabet.

Vurder selskabet løbende

Som selskabsejer er det vigtigt, at selskabets berettigelse vurderes løbende.

Hvis der er udsigt til, at selskabets indtjening vil svigte, er det en god idé at klarlægge, om selskabet fortsat er fordelagtigt at beholde.

Det handler i bund og grund om at have en strategi for, hvordan man kan komme ud af selskabet og ellers forholde sig kritisk til selskabets eksistens.

Måske vil der komme en skatteregning nu ved at opløse selskabet eller ændre selskabsmodellen, men ved at stoppe i tide kan man få bremset ubalancen mellem selskabsindtjening og ejernes privatøkonomi.

Bør investeringsselskaber opløses?
Med de seneste ændringer i aktieavancebeskatningsreglerne er grundlaget for mange investeringsselskaber bortfaldet.
Hvor der tidligere var skattefrihed for et selskabs salg af aktier med over tre års ejertid, vil fortjenester opnået i selskabseje blive beskattet – i første omgang som selskabsindkomst – og ”nettoudbyttet” efterfølgende som aktieindkomst.
Som følge af denne stramning vil det i fremtiden være en fordel at have værdipapirer placeret i personligt regi, idet fortjenesten ved salg alene beskattes ”én gang” med ca. 45 pct. som aktieindkomst.

Agri Nords selskabsgruppe, der arbejder med selskabsspørgsmål, er parate til også at bistå dig, såfremt du ønsker en drøftelse af de problemstillinger, der beskrives i artiklen. De kan kontaktes på telefon 9634 5100.

Af økonomikonsulent Thomas Mølgaard.