AGRINORD  
Print siden | A-Å indeks | Sitemap

Du er her: Agri Nord Services Stor opbakning til øko-omlægningsmøder

Stor opbakning til øko-omlægningsmøder


Som startskud på projektet ”Fremstød for omlægning til økologisk jordbrugsproduktion i Nordjylland” har Økologi Nord og Agri Nord afholdt informationsmøder om økologi og omlægning i Aalborg og Hobro.
 
Ved begge møder var der et pænt fremmøde, af interesserede og nysgerrige landmænd og producenter. Deltagerne var fulde af sprudlende og innovative ideer, og møderne var således kendetegnet ved god og ivrig debat.
 
For de flestes vedkommende var der også både lyst og mod til at arbejde videre med tanken om omlægning til økologi. Mange af de fremmødte har da også allerede ytret ønske om, og vist interesse for at få lavet et omlægningsmøde hjemme på bedriften.
 
Et omlægningsmøde giver landmanden et overblik over, hvad det betyder at omlægge til økologisk produktion. Et omlægningsmøde er fuldt finansieret via et projekt gennem EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
 
Alle interesserede har mulighed for at få et omlægningsmøde. For yderligere information om omlægningsmøder kontakt Britt Fritz Thomsen på 99989758 eller bft@agrinord.dk.
 
                                                   

Services