Flemming Pedersen

Teamleder Miljø
9635 1190
fpe@agrinord.dk

Energirådgivning

Energirådgivning Agri Nord
Ifølge Energistyrelsen er landbrugssektoren den erhvervsbranche i Danmark som tegner sig for det største forbrug af energi. Kombinerer man det faktum med de danske energipriser og ikke mindst det danske afgiftssystem, så har behovet for ordentlig energirådgivning aldrig været større.  

 

FÅ TJEK PÅ ELREGNINGEN
Der er stor forskel på, hvad landmænd giver for deres el. Vil du være sikker på, at du har den rigtige elpris, så kan Agri Nord i samarbejde med GNPower Danmark A/S tjekke prisen for dig. Læs mere om vores tilbud om elpristjek her.

 

Agri Nord tilbyder dig kompetent og uvildig branchespecifik energirådgivning, hvad enten du påtænker renovering, nybyggeri eller blot ønsker et par gode råd.  

På siden her har vi samlet de vigtigste emner og informationer om energirådgivning. Hvis du derudover mangler inspiration til dit næste energioptimeringsprojekt, 
så har vi samlet en række cases fra det virkelige liv, der beskriver projekter hvor vores kunder har sparet store summer og ikke mindst hentet betydelige tilskud. 

Rådgivning ifm. med nyanskaffelser eller nybyggeri 
Hvilket varmeanlæg passer bedst til netop din situation? Kan det betale sig at renovere ventilationsanlægget? Hvilken fodermølle er billigst i drift? Ring og få et godt råd. 

Energigennemgang ifm. miljøgodkendelser 
Indeholder din miljøgodkendelse et krav om en energigennemgang af produktionen? Lad vores energirådgiver komme og besøge dig og se på sagerne. Efterfølgende vil du få tilsendt en overskuelig energirapport der indeholder en oversigt over de mest rentable effektiviseringstiltag og andre detaljer. Rapporten overholder alle kommunens krav. 

Energifejlfinding 
Ofte er de største energislugere gode gammeldags menneskelige fejl. F.eks. forkerte indstillinger på ventilationsanlægget, uhensigtsmæssig opbygning af varmefordelingssystemet, cirkulationspumper der er indstillet forkert, fejlagtig placering af sensorer eller termostater osv. Ofte vil vores rådgiver kunne spare dig for mange penge blot med et par godt råd ude i produktionen. 

Gennemlæsning af leverandørtilbud mv.
Leverandørerne af energibesparende teknologi vil selvfølgelig gerne stille dig en stor og dejlig besparelse i udsigt med netop deres produkt. Besparelsens størrelse er typisk baseret på en række forudsætninger og antagelser. Vores erfaringer er dog desværre at leverandørerne ofte er lidt for dygtige til at skrue på de rigtige/forkerte knapper i beregningerne og måske love lidt for meget. Lad vores rådgiver gå dine beregninger eller tilbud efter i sømmene og stille leverandørerne de rigtige spørgsmål. Så køber du ikke noget på et forkert grundlag.