Takker af efter 40 år

06-07-2017

Takker af efter næsten 40 år. Økonomikonsulent Karl Erik Pedersen har i dag sidste arbejdsdag efter knap 40 år på arbejdsmarkedet. Det bliver fejret med en reception. Karl Erik Pedersen blev ansat i Aalborg Landboforening tilbage i 1978, hvor han var ansat frem til 1988. Derefter var han selvstændig i revisionsfirmaet Ydes Revision, som først blev til ND revision og endelig til Revice, efter Karl Erik Pedersen og kompagnon Jørgen Simensen solgte virksomheden til Agri Nord i 2009.
Siden dengang har Kar Erik Pedersen, der er uddannet registreret revisor, arbejdet som økonomikonsulent i Agri Nords økonomiafdeling.