OM AGRI NORD

Det kræver overblik, viden og stor passion at drive landbrug i dag. 

Du skal tilpasse dig samfundets mange krav og konstant fokusere på udviklingen af din forretning samtidig med, at du bevarer glæden ved hverdagen, og den levevej du har valgt. 

Derfor er det helt naturligt for os, at du forventer et stort udbytte af at samarbejde med Agri Nord.

Agri Nord er specialiseret i at levere faglig viden og sparring til aktører inden for landbrugserhvervet. Derudover tilbyder vi små og mellemstore virksomheder, i service- og håndværkerbrancherne, rådgivning inden for bl.a. regnskab, revision og økonomi.

Hos Agri Nord har vi fokus på nutidens tendenser, så vi hele tiden er på forkant med fremtidens udfordringer og kan hjælpe dig med at tilrettelægge din produktion efter de aktuelle markedssituationer.

Faglige kompetencer

Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og professionel rådgivning inden for planteavl, produktudvikling, fundraising, økologi, økonomi, finansiering, rekruttering og HR, husdyr og miljø, byggeri/teknik samt juridisk bistand ved ejendomshandler.

Vi har samlet de stærkeste faglige kompetencer i vores afdelinger og samarbejder på tværs af fag, så vi kan tilbyde dig løsninger, der er tilpasset din virksomhed. Vi er fleksible og altid tæt på i forhold til dine behov.