Agri Nord starter ny erfa-gruppe for økologiske deltidslandmænd

12-03-2018

Vi oplever stigende interesse fra økologiske landmænd i at skabe et stærkt netværk. Det tager vi nu hånd om ved at lave en ny erfa-gruppe for økologiske deltidslandmænd. Alle er velkomne, store som små deltidslandbrug. Der er masser af ny viden at hente - og gruppen sætter selv temaet efter deres behov.

Vi tilbyder dig et stærkt netværk og bred viden

På erfa-møderne mødes vi hos hinanden på skift, hvor værten vælger mødets emne. Hvert møde varer omkring to timer, og der bliver afholdt et møde ca. hver måned, med ti møder i sæsonen.

Billige rådgivningstimer og sparring

Ved at være medlem af vores erfa-gruppe får du både mulighed for at netværke med øvrige medlemmer, men også med den konsulent, der er med på mødet. Det svarer til omkring 22 timers rådgivning!

Bliv medlem nu

Første møde i denne sæson starter den 22. marts fra kl. 16-18.


Kontakt
Marina Staun, planteavlsassistent
Tlf. 9635 1168
man@agrinord.dk