Ordfører besøger bæredygtig ægproducent

03-09-2018

Landbrugs- og fødevareordfører for Socialdemokratiet, Simon Kollerup, besøgte i dag den bæredygtige æproducent på Bremerholm ved Gistrup.

 

Her kunne Ane Mathiasen og Jørgen Nødgaard Hansen, der ejer Bremerholm, fortælle ordføreren om den strategi de har for at blive mere bæredygtige. De har blandt andet fået lavet en bæredygtighedsanalyse, også kaldet RISE-analyse, og ud fra den har de lavet bæredygtige tiltag, der skal forbedre biodiversiteten, dyrevelfærden, udnyttelsen af næringsstofferne og forholdene for de ansatte.

 

Med på mødet var også formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, og Landbrug & Fødevarer.