Skovrejsning bliver attraktiv de kommende år
Landmænd i hele landet overvejer lige nu, hvordan de bedst kan og skal bruge deres jord i fremtiden. En af mulighederne er at plante skov på udvalgte arealer, og skovfoged Peter Kjøngerskov forudser, at den mulighed bliver attraktiv.
Agri Nord har indgået et tæt samarbejde med Peter Kjøngerskov, der har stor erfaring med skovrejsning på private arealer. I Agri Nord sidder natur- og projektkonsulent Morten Hansen klar til at rådgive og hjælpe med den indledende screening.
– Mange ønsker at plante skov, fordi de er interesseret i naturen og måske også går på jagt. Men det er nyt, at skovrejsning bliver et virkemiddel til reduktion af CO2. Derfor er ny skov særlig interessant – særligt for dem, der har planteavl, siger Peter Kjøngerskov og tilføjer, at der er mulighed for at søge tilskud til skovrejsning.
Et billigt virkemiddel
Landbruget skal inden 2030 opnå en reduktion på 7,4 mio. tons CO2e.
– Og skovrejsning er et af de billige virkemidler for dem, som har jorden tilgængelig. Det er ikke så oplagt en løsning for landbrug med dyrehold, men planteavlere kan gøre det i ret stor stil, vurderer Peter Kjøngerskov.
Et regnestykke fra Klimarådet viser, at en CO2 afgift på 750 kroner per kilo vil give landbruget økonomisk incitament at plante 225.000 hektar jord skal plantes med skov. Det vil svare til over fem procent af Danmarks landareal.
– Det er et voldsomt stort tal, og det er svært at forudsige, hvordan en afgift udformes. Men til sammenligning plantede man sidste år cirka 1500 hektar skov.
Klar til at plante i foråret
Peter Kjøngerskov opfordrer interesserede landmænd til at indlede en screening af mulige arealer. Og første step er at kontakte Morten Hansen i Agri Nord. Han kan blandt andet hjælpe med at afklare, om markarealet kan bruges. Derefter følger ansøgning til kommunen og endelig en ansøgning om tilskud.
– Det er selvfølgelig en proces, man går ind i. Men kommer man på banen nu, kan man plante skov til næste forår – eller måske allerede til efteråret
Større arealer i spil
Skovrejsningsprojekter har gennem mange år har været populært hos deltids- og hobbylandmænd.
– De kan bruge jorden til andet end landbrug. Men vi kommer helt sikkert til at se et skifte de kommende år.
– Gennemsnitsstørrelse på arealer til skov-projekter har hidtil ligget på tre-fire hektar, hvilket ikke er meget. Man kan godt forestille sig, at det bliver større arealer på 10-20 hektar. Hvis landmanden skal udnytte skoven, skal der være en produktion. Skoven skal bidrage økonomisk.
– Skov kan selvfølgelig udgøre en værdi i form af jagt og natur, men der vil være et ønske om, at den om ti til 20 år skal producere træ og give et afkast. Det bliver også vigtigt i grøn omstilling, at man kan få bæredygtige materialer.
Tilskudsordninger til skovrejsning
Landbrugsstyrrelsen
Kan søges af private samt kommuner
Minimumsareal = 2 ha.
Private
Tilskud til løvskov = 32.000 kr./ha.
Tilskud til nåleskov = 16.000 kr./ha.
Tilskud til opsætning af hegn = 20 kr./lbm.
Ansøgningsfrist = Februar 2024 – Juli 2024
Mulighed for hektarstøtte uden kendt bagkant for projekter, der ligger indenfor
vandrammedirektivsområde.
Projekter udenfor vandrammedirektivsområde har mulighed for hektarstøtte i fem år.
Klimafonden
Kan søges af private samt kommuner og kirker
Minimumsareal = 2 ha. for kommuner og kirker. 5 ha. for private
Tilskud op til 65.000 kr./ha. (Auktionspris der fastsættes af ansøger)
Ansøgningsfrist = Foråret 2024. (ikke fastsat endnu)
Mulighed for hektarstøtte uden kendt bagkant.
Skyldes at projekter under fonden er at betragte som en national ordning, der
medvirker til opfyldelse af målsætning om drivhusgasreduktioner.
Growing trees network
Kan søges af private samt kommuner og kirker
Minimumsareal = 1,5 ha.
Tilskud til klimaskov 64.000 kr./ha.
Tilskud til Folkeskov/biodiversitetsskov = 48.640 kr./ha.
Ansøgningsfrist = Løbende
Mulighed for hektarstøtte uden kendt bagkant for projekter der ligger indenfor
vandrammedirektivsområde.
Projekter udenfor vandrammedirektivområde har ikke mulighed for hektarstøtte.