Stordrift med grise
og grøntsager på Salling
36-årige Kristian Boel Østergaard er direktør for Mariesminde Landbrug A/S. Sammen med sin bror Laust og himmerlændingen Søren Rasmussen skabes en forretning i vækst med dyrkning af 1300 hektar god muldjord på Salling – med korn og grøntsager – samt sohold med produktion af 90.000 grise.
“De danske slagterier skal også være der i fremtiden. Vi tror på, det er det rigtige. Også i forhold til CO2-afgift. Det kan vise sig, at vi har en konkurrencefordel. For vi har sat flueben ved de fleste af de krav, der først nu begynder at komme i resten af Europa.”
13. maj
Skrevet af: Lone Lærke Krog
Stordrift med grise og grøntsager på Salling
Kristian Boel Kjær Østergaard blev faglært landmand i 2013, hvor han købte sin første gård. I 2021 blev han kåret af Landbrugsavisen for sin evne til at optimere sin planteavl med ny teknologi. Og sidste år gennemførte han sidste halvdel af et generationsskifte, der betyder, at han ejer 50 procent af Mariesminde Landbrug.
“Vi har haft en kraftig vækst på et halvt år. Det er sindssygt spændende, men det kræver også lidt. Heldigvis har folk forståelse for, at det er en proces, smiler den unge landmand, der aldrig har fået papir på sine ledelsesevner og nu erkender, at han er blevet gråhåret før tid.”
Mariesminde Landbrug er i dag det største landbrug på Salling. Planteavlen spreder sig over 1300 hektar, og de 2400 søer samt opdræt af smågrise og slagtegrise befinder sig på 15 matrikler.
Folkeholdet er udvidet fra cirka 20 for et år siden til 35 i år.
Kristian Østergaard er hverken bange for at tænke stort eller tænke nyt.
PLANTEAVL MED HØJ TEKNOLOGI
Han satser på, at de teknologiske investeringer vil gavne planteavlen i en grad, så gårdens produkter og effektivitet vil betyde en stabil og værdsat forbindelse til kunderne – og ligeledes bringe Mariesminde Landbrug op i superligaen, når det gælder minimering af kvælstofudledning til vandmiljøet og CO2 til atmosfæren.
“Vi investerer i det, der giver mening i en større sammenhæng. Vi har netop købt en række- og båndsprøjte til 1,4 mio. kr. Den anvender vi i marker med spinat og frøgræs. Isoleret set kan den ikke tjene sig ind på få år. Men sprøjten giver en renere frøavl, som vores faste aftagere, DLF Jensen Seeds, efterspørger. Hvis vi altid ligger i top kvalitetsmæssigt, er vi forhåbentlig også den virksomhed, folk helst vil arbejde sammen med. På den måde kan investeringen måske fordre, at vi på sigt får et større areal med frøproduktion”, forklarer han.
Mariesminde Landbrug har mange års erfaring med produktion af spinatfrø, og i år er der udlagt 100 hektar i sædskiftet af
denne afgrøde.
“Salling er et ekstremt godt område til dyrkning af spinat. Vi ligger kystnært og mildt, og så er det god muldjord. Det passer godt til Kristians mentalitet at dyrke de lidt mere eksotiske afgrøder.”
“Det er kedeligt bare at dyrke korn. Håndværksmæssigt er der en større udfordring ved at dyrke spinat. Men der er også en højere risiko. Til gengæld er det en god forretning, når det lykkes.”
CO2-UDLEDNINGER REDUCERES
I år har Kristian – i samråd med planteavlsrådgiver Flemming Floor fra Agri Nord – valgt at lægge en kvælstofsamlende afgrøde ind i markplanen, nemlig hestebønner. Næste år kan det være ærter, der har den samme egenskab.
“Det er afgrøder, der måske ikke belaster klimaet på samme måde. De skal så have fosfor og kali som kunstgødning. Såvel ærter som hestebønner kan være med til at forbedre bedriftens klimaregnskab.”
Det samme er tilfældet, når Mariesminde Landbrug leverer al sin gylle til det nærliggende biogasanlæg på Greenlab i Skive. Når gyllen er afgasset, hentes den tilbage og nu er gødningsværdien forbedret, fordi gyllen jo er et mix fra forskellige dyr og organisk gødning.
“På Greenlab arbejder de med at udvikle designergylle. Det er svært at få det op i en skala, hvor vi kan bruge det – endnu. Men det kommer. Vi skal helst nå derhen, hvor vi kan fuldgøde vores marker bare fra biogasanlægget.”
Kristian Boel Østergaard håber, at de klimaforbedrende tiltag kan godskrives og tælle med i den statslige CO2-afgift, der efter alt at dømme pålægges landbruget senere i år.
“Jeg håber, at vi gør så mange rigtige ting, at vores potentielle afgift forhåbentlig bliver forholdsvis lav.” CO2-afgiftens mulige komme er dog ikke noget, der holder Kristian vågen om natten.
“Nu må vi se, når de bliver færdige. Det er ikke noget, vi som sådan tænker over i det daglige eller tager beslutninger ud fra. Selvfølgelig kommer der nogle skvulp i vandoverfladen. Men vi skal heller ikke gøre det værre, end det er. Og det har jo altid været sådan, at der er kommet nye krav. I 2009 var det slut med at holde burhøns, og i 2013 skulle søerne til at gå i løsdrift. Vi har jo altid tilpasset os.”
Kristian erkender, at strukturudviklingen tvinger kolleger til at lukke stalddøren for sidste gang. Nogle vælger selv at trække stikket. Måske især de ældre landmænd. Han forstår dem godt. Men selv er han overbevist om, at han har de bedste odds for at klare kravene – og endda få en endnu bedre forretning.
“Det kan godt være, jeg er naiv. Men vi skal ikke underkende værdien af, at Landbrug og Fødevarer sidder med ved bordet. Potentielt set kan CO2-afgiften blive en fordel for os som landmænd i Danmark. Fordi vi er de første, der får den i Europa.”
DOKUMENTATION ER ALFA OG OMEGA
Kristian Boel Østergaard peger på, at et landbrug som Mariesminde er toptunet teknologisk til at dokumentere udslip af såvel kvælstof som CO2 – og dermed matche de kommende krav
til erhvervet.
“Vi har loggere i maskinerne, der viser, hvor vi har kørt, med hvad og hvornår. Og vi registrerer digitalt alle handlinger i staldene. Jo mere vi kan dokumentere, jo bedre vil vi stå i en situation, hvor en CO2-afgift indføres – eller der kommer nye krav til reduktion af miljøbelastningen. Man kan godt grine af det, men det er utrolig vigtigt at dokumentere vores klimaaftryk – også over for forbrugerne. De har jo de bestemmende stemmer.”
Præcis kvælstoftilførsel er en ting, der tæller i marken. Men i svinestalden vinder teknologien også frem i forhold til måling af vandforbrug, vejning af grise på gennemløbsvægte, kameraer, skannere – og IQinAbox.
Svineproduktionen på Mariesminde har en høj effektivitet. Der produceres 37 grise plus pr. årsso. Samlet set er der en årlig produktion på 90.000 svin.
FREMTID: ALLE SVIN SLAGTES I DANMARK
I dag slagtes cirka 80 procent på Tican Fresh Meat A/S i Thisted, mens resten eksporteres som smågrise til Tyskland. Men ejerkredsen på Mariesminde Landbrug har en ny strategi.
Så snart det er muligt at udvide kapaciteten i staldene til flere slagtesvin, vil Mariesminde Landbrug gå over til full line produktion. Det betyder, at alle svin opfedes og slagtes i Danmark. Det handler om moral, selvforsyning – og konkurrence. Kristian uddyber:
“De danske slagterier skal også være der i fremtiden. Vi tror på, det er det rigtige. Også i forhold til CO2-afgift. Det kan vise sig, at vi har en konkurrencefordel. For vi har sat flueben ved de fleste af de krav, der først nu begynder at komme i resten af Europa.”
Med så stor en svineproduktion skal der meget foder til. Mariesminde avler selv 50-60 procent af foderet. Resten indkøbes i nærområdet, hvor der er mange kornproducenter og forhandlere af korn- og foderstoffer. Mariesminde avler selv byg, hvede, rug og vinterbyg – foruden altså spinat, græsfrø og hestebønner samt kinakål, hvidkål og græskar.
Bedriftens størrelse giver mulighed for at udnytte Mariesminde Landbrugs egen veludstyrede maskinpark. Selv om der overalt benyttes præcisionsudstyr til markarbejdet – til optimering af udsæd og gylle samt spotsprøjtning,
er der stadig brug for mange folk til planteavlen. Omkring 10 ud af de 35 ansatte er allokeret til dette arbejde. Som nævnt har virksomheden Mariesminde fået betydeligt flere ansatte det seneste år.
LEDELSE OG REKRUTTERING
Ledelsesmæssigt giver det udfordringer, når vækstkurven er så stejl.
“Vi er ved at bygge organisationen op lige så stille. Min bror har ansvaret for svineproduktionen, mens jeg har styrer planteavl, bygninger og ansatte. Så har vi udpeget fem-seks mellemledere til hver sit delområde.”
Virksomheden har sit eget serviceteam. Foreløbigt er der ansat to smede til at servicere maskinerne. Der er ligeledes en entreprenør, mens Kristian er på udkig efter en elektriker og en servicetekniker. Indtil videre har Mariesminde kunnet skaffe de medarbejdere, der har været brug for.
“Vi har ikke svært ved at rekruttere.”
Men Kristian er meget bevidst om, at der konstant skal arbejdes med ledelse og medarbejdertrivsel, hvis det fortsat skal være en attraktiv arbejdsplads.
“Jeg har en drøm, om at vi kommer til at ligne en produktionsvirksomhed, når det gælder arbejdsvilkår. Det nytter ikke noget, at folk arbejder 3000 timer om året. Man skal som udgangspunkt kunne holde fri klokken 16. I grisestaldene bestræber vi os på at have de samme arbejdsgange uanset lokalitet, sådan at vi kan afløse hinanden ved ferier og fridage.”
Selv om der i visse perioder er travlt på marken, prøver Kristian at tilrettelægge et årshjul, så det nogenlunde passer. Derfor har han indført fire dages arbejdsuge om vinteren, hvor der til gengæld er andre typer arbejdsopgaver som halmkørsel og vintertjeneste.
GODE ARBEJDSVILKÅR ER AFGØRENDE
Gode lønninger og frihedsgrader er også værktøjer til en fortsat succesfuld rekruttering. Det sociale på arbejdspladsen og medbestemmelse er andre vigtige parametre for et godt arbejdsmiljø.
“Grisefolkene mødes en gang om ugen, mens markfolkene mødes en gang om dagen.”
Stabilitet i medarbejderstaben er helt afgørende for produktionen.
“Det nytter ikke noget at have mange hektar, hvis man ikke kan nå at passe dem. Det samme med grisene. Hvis der er en høj dødelighed, kan vi risikere at tabe penge i stedet.”
Mariesminde Landbrug har i øjeblikket seks landbrugselever, og det er Kristians håb, at arbejdspladsen vil være så attraktiv, at de har lyst til at blive efter endt uddannelse.
“Jeg har kolleger, der har mistet dygtige folk, fordi de kunne få en bedre løn hos et montagefirma. Vi kan ikke helt være med, når det gælder lønnen. Men vi kan tilbyde nogle andre frihedsgrader. Indtil videre lykkes vi rimelig godt med det.”
Kristian Boel Kjær Østergaard
Direktør for Mariesminde Landbrug
“Vi investerer i det, der giver mening i en større sammenhæng. Vi har netop købt en række- og båndsprøjte til 1,4 mio. kr. Den anvender vi i marker med spinat og frøgræs. Isoleret set kan den ikke tjene sig ind på få år. Men sprøjten giver en renere frøavl, som vores faste aftagere, DLF Jensen Seeds, efterspørger. Hvis vi altid ligger i top kvalitetsmæssigt, er vi forhåbentlig også den virksomhed, folk helst vil arbejde sammen med. På den måde kan investeringen måske fordre, at vi på sigt får et større areal med frøproduktion.”
