Landmænd på Gjøl har kastet sig ud i en ny nicheproduktion

Farvel til minkavl og goddag til høst af Limfjordens grønne guld.

“Vi har været på studietur til Møn og Bogø en weekend, hvor de har været i gang et stykke tid. Der er meget at lære. Jeg er nødt til selv at lære processen at kende, inden jeg ved, hvad der kan lade sig gøre”, pointerer Thorbjørn Jepsen.

29. maj

Skrevet af: Lone Lærke Krog

Landmænd på Gjøl har kastet sig ud i en ny nicheproduktion – ålegræs

“Jeg tror, det her kan blive rigtig stort”, siger Thorbjørn Jepsen og skuer langs stranden på den sydlige del af halvøen Gjøl vest for Aalborg.

Thorbjørn Jepsen har hele sit liv været landmand. Nu er han nærmest blevet fisker. I hvert fald er det Limfjorden, der giver ham et nyt levebrød.

Thorbjørn Jepsen havde minkavl fra 1987 til 2020, og han var oppe på 2000 minktæver, da erhvervet blev lukket ned i 2020. Men han fortsatte med at dyrke jorden. En dag, da han var ude og sprede gødning på markerne, blev han kontaktet af en tængemand fra Læsø – Henning Johansen. Henning Johansen var på udkig efter ålegræs til tagene på Læsø, og rygtet var, at der var ekstremt meget tængemateriale på Gjøl. En henvendelse til beboere i området, ledte ham i retning af Thorbjørn Jepsen.

“Henning Johansen åbnede mine øjne for, hvor spændende og fantastisk et materiale ålegræs er”, fortæller Thorbjørn Jepsen.

“Egentlig konfliktede det med planteavlen, men han var ret vedholdende, og jeg kunne efterhånden se, at der er rigtig mange anvendelsesmuligheder”, fortæller Thorbjørn Jepsen.

Via Henning Johansen kom Thorbjørn Jepsen i kontakt med Kirsten Lynge, der er medstifter af virksomheden Søuld. Søuld fremstiller loftsplader og akustik-absorberende plader af netop ålegræs. Pladerne, der har en høj brandklasse og er bæredygtige, fremstilles hos Convert i Thy, og virksomheden eksporterer blandt andet til USA.

Gjøl Ålegræs

TILSKUD FRA STATSLIG PULJE TIL NYT GREJ

Thorbjørn Jepsen havde efter tvangslukningen af minkerhvervet søgt den statslige omstillingspulje om tilskud til udleje af box-it-systemer.

“Det kom jeg ikke igennem med. Det var ikke bæredygtigt nok”, konstaterer han.

Året efter søgte han – og fik tilsagn – til indkøb af grej til ålegræsprojektet: Kranvogn, containervogn, aflæsservogn, river, rundballepresser, minilæsser og gravemaskine. Det høstede ålegræs spredes ud på de to marker (10 hektar), som Thorbjørn Jepsen i samråd med sin planteavlsrådgiver i Agri Nord nu har taget helt ud af omdrift.

Modsat hø skal ålegræs gerne vaskes igennem af en ordentlig skylle regnvejr – gerne 20 mm regn. På den måde kan en stor del af saltet fra fjorden skylles ud. Derefter skal ålegræsset tørres og presses. Optimalt set på 8-10 dage. Ved presning af ålegræsballerne indeholder de optimalt 20 procent vand, men hvis fugten er højere, kan den sidste nedtørring foregå kunstigt. Den seneste våde vinter har givet udfordringer.

Thorbjørn Jepsen har først nu i marts fået presset noget ålegræs, der blev høstet tilbage i oktober sidste år. Thorbjørn Jepsen har allieret sig med en landmandskollega – også tidligere minkavler – Ole Sørensen. De to hjælper hinanden med ålegræshøsten.

“Vi har været på studietur til Møn og Bogø en weekend, hvor de har været i gang et stykke tid. Der er meget at lære. Jeg er nødt til selv at lære processen at kende, inden jeg ved, hvad der kan lade sig gøre”, pointerer Thorbjørn Jepsen.

Thorbjørn og Ole havde det første høstår i 2022, men i 2023 havde de lidt udfordringer.

Bo Sørensen og Thorbjørn Jepsen

FORHANDLER OM BETINGELSER

I et område af stranden kom de to ålegræs-høstere i konflikt med en lokalplan, og et andet velegnet høstområde er udpeget til Natura 2000 og § 3-område – altså sårbar natur. Kystdirektoratet har ikke set nogen hindring for indsamling af ålegræs, så længe det har karakter af strandrensning. Så nu forhandles der med Jammerbugt Kommune om betingelserne for høsten af ålegræs fremover.

“Under alle omstændigheder kan vi høste ud for Bjerget, men det er bare ikke det nemmeste sted at komme ned til stranden”, siger Thorbjørn Jepsen, der håber på et godt kompromis.

Høsten af ålegræs sker i perioden fra sankthans til oktober. De to kompagnoner har fjernet gammelt og råddent ålegræs fra stranden – og brugt det til jordforbedring.

HØST AF ÅLEGRÆS HJÆLPER MILJØET

Hvis de ikke gjorde det, ville det blive skyllet ud i fjorden igen og medvirke til iltsvind. Ålegræs-høsterne håber, at folk vil få øjnene op for, at deres erhverv hjælper miljøet.

“Det gamle ålegræs ligger og stinker – og gør strandene trælse. Så når vi renser strandene, før vi høster det nye, grønne og friske ålegræs, er det en ren win-win situation hele vejen
rundt. Man får en fin strand, en renere fjord og et CO2-bindende produkt.”

Thorbjørn Jepsen er 63 år og har fortsat planteavl som sin hovedbeskæftigelse. Han høster 20-24.000 tønder korn om året i sit I/S.

“Jeg er først og fremmest landmand. Men jeg er så dum, at jeg ikke kan lade være med at kaste mig over en ny interesse. Jeg er god til at få noget til at ske. Og det er sjovt at være med til at starte noget nyt op.”

Han dyrker 460 hektar i et I/S – korn, raps og frøgræs – sammen med Ole Lykkegaard, der også lejer en svinestald af Thorbjørn. Thorbjørn Jepsen og Ole Sørensen leverer ålegræs til både tangtage på Læsø og til fabrikken i Thy. I 2024 har de en samlet ordre på 2000 baller ålegræs – hver balle vejer omkring 150 kilo.

Om ålegræsset bliver et vaskeægte erhvervseventyr, er svært at forudse.

Thorbjørn Jepsen:
“Jeg vil gerne have det op at køre rigtigt, inden jeg ved, hvad mulighederne er. Om det bliver en millionforretning, afhænger af så meget.”

Stor efterspørgsel efter ålegræs

Lydabsorberende vægelementer og akustiklofter, der er brandcertificerede. Ålegræs har vist sig at være et genialt materiale til moderne boligbyggeri i en tidsalder, hvor stadig flere forbrugere ønsker at vælge bæredygtigt og klimavenligt.

“Perspektiverne er jo enorme. Markedet for akustiske løsninger opgøres i milliarder, og det er voksende”, siger Kirsten Lynge.

Hun er medstifter af virksomheden Søuld, der udvikler og fremstiller akustikløsninger af ålegræs. De lydabsorberende plader, der er certificerede i en høj brandklasse, har ramt et sultent marked på verdensplan. Søuld eksporterer allerede til flere lande, så nu gælder det om at sikre råvaretilførslen.

“Vi laver hundredvis af tons allerede, og vi kan producere og sælge langt større mængder. Derfor er det vigtigt at få nye landmænd med ombord”, siger Kirsten Lynge, der sammen med de to tidligere minkavlere på Gjøl, Thorbjørn Jepsen og Ole Sørensen, prøver at finde en langtidsholdbar – og miljøvenlig – aftale med Jammerbugt Kommune om indsamling af ålegræs på strandene på Gjøl.

Kirsten Lynge er design ingeniør med bæredygtighed som speciale. For 15 år siden blev hun involveret i renovering af tangtage på Læsø, og siden ”røg hun ned i ålegræsgryden”, som hun selv formulerer det. For syv år siden lavede hun og hendes medstiftere de første prototyper af de hårdt sammenpressede plader af ålegræs. Pladerne er i dag produceret så nænsomt, at man stadig kan se at de er lavet af ålegræs.

Thorbjørn Jepsen

Thorbjørn Jepsen

Thorbjørn Jepsen var minkavler i mere end 30 år. Nu har han fået færten af et nyt erhvervseventyr.

Ålegræsset anvendes på Læsø til tagdækning. Her demonstrerer Thorbjørn Jepsen, hvordan græsset tvindes i en lang snor, der bruges til at holde på taget. Det er et robust og sejt materiale.

Ålegræs skal skylles og tørres på marken, før det er klar til at blive presset.