Ophør af kvægundtagelsesreglen
Det kommer til at gøre ondt
“Hvis man har en politisk holdning om, at kvægundtagelsen skal væk, så synes jeg i det mindste, man burde udfase ordningen over en periode – i respekt for os erhvervsdrivende. Så vi får en mulighed for at tilpasse os de nye rammebetingelser,” pointerer Erik Riskjær.
11. april
Skrevet af: Lone Lærke Krog
Det kommer til at gøre ondt
Allerede 31. juli må en stor gruppe af kvægavlere indstille sig på en lavere kvote for udledning af kvælstof. Helt utilstedeligt med så kort varsel, mener bestyrelsesmedlem Erik Riskjær, Agri Nord
“Det kommer til at gøre ondt for rigtig mange af vores medlemmer, og det er helt urimeligt og utilstedeligt at give os så kort et varsel.”
Sådan lyder reaktionen fra Erik Riskjær, bestyrelsesmedlem i Agri Nord, efter at han har læst en nyhed, der netop er kommet fra Miljøministeriet.
Nyheden handler om, at ”Kvægundtagelsen” ophører 31. juli 2024.
De seneste 22 år har danske bønder haft en særlig undtagelse fra EU’s nitratdirektiv. Den har betydet, at landmænd med kvæg har kunnet søge om lov til at udbringe 230 kg kvælstof pr. hektar – i stedet for normalt 170 kg pr. hektar. De kvægbønder, der har været med i ordningen, har til gengæld skullet overholde en række restriktioner såsom krav om 80 procent plantedække, forbud mod pløjning visse perioder af året og anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder. Men det er altså slut om tre måneder.
Planteavlskonsulent Martin Ringsing fra Agri Nord:
“Det er en voldsom udmelding med så kort et varsel. Jeg finder det stærkt kritisabelt, og det er skuffende, at man ikke som minimum prøver at lave en overgangsordning.”
Martin Ringsing anslår, at 60-70 procent af hans kunder vil blive berørt af, at kvægundtagelsen ophører. Han siger, at det typisk er de store bedrifter, der har benyttet ordningen.
Nu vil de fremover kun have tilladelse til at udbringe husdyrgødning fra 0,9 årsko med opdræt pr. hektar – mod 1,2 årsko pr. hektar, som har været gældende i kvægundtagelsesreglen.
Martin Ringsing vurderer, at bortfaldet af kvægundtagelsen vil betyde, at den gennemsnitlige malkekvægsproducent, vil skulle ud at finde 20-25 procent større areal til bedriften.
Hvis du som landmand har 300 hektar til rådighed – og det passer med dyreholdet – skal du købe eller forpagte 60-75 hektar jord ekstra for at leve op til nitratdirektivet.
De landmænd, der er værst ramt, skal finde 35 procent mere jord, hvis de vil beholde samme besætningsstørrelse efter 1. august.
“Det får voldsomme konsekvenser. De berørte landmænd er nødt til at forpagte ekstra jord eller afsætte store mængder gylle til andre,” siger Martin Ringsing.
Bestyrelsesmedlem Erik Riskjær er harm over udsigten til denne ekstraordinære økonomiske byrde.
“Det vil blive en stor omkostning for mange, og det kan blive meget svært at afsætte og transportere gylle over så store afstande, som mange vil være tvunget til,” mener han.
Miljøministeriet erkender ifølge pressemeddelelsen fra 10. april, at ”beslutningen kommer til at medføre forøgede omkostninger for visse kvægbrug. Omkostningerne vil skulle ses i sammenhæng med kommende beslutninger om klimaindsatsen i grøn trepart”.
I pressemeddelelsen siger miljøminister Magnus Heunicke (S), at ophør af undtagelsen er et af midlerne til at reducere kvælstofudledningen fra landbruget til havmiljøet.
“Det er en mand, der i øjeblikket har det rigtig svært og kalder sig havets minister. Jeg synes, det virker som en gratis omgang. I realiteten undlader han jo at gøre noget,” siger Erik Riskjær.
Martin Ringsing peger også på, at de landmænd, der har kunnet udnytte den højere kvote for organisk gødning jo netop har skullet efterleve en række krav, der har haft til formål at gavne miljøet.
“Jeg er ikke bekendt med, at man har dokumenteret, at de vilkår ikke var gode nok,” siger Martin Ringsing.
For både planteavlskonsulenten og bestyrelsesmedlemmet er det ubetinget mest kritisable ved udmeldingen fra Miljøministeriet, at undtagelsen afskaffes med så kort varsel.
“Hvis man har en politisk holdning om, at kvægundtagelsen skal væk, så synes jeg i det mindste, man burde udfase ordningen over en periode – i respekt for os erhvervsdrivende. Så vi får en mulighed for at tilpasse os de nye rammebetingelser,” pointerer Erik Riskjær.
Erik Riskjær
Bestyrelsesmedlem hos Agri Nord
“Det kommer til at gøre ondt for rigtig mange af vores medlemmer, og det er helt urimeligt og utilstedeligt at give os så kort et varsel.”
Sådan lyder reaktionen fra Erik Riskjær, bestyrelsesmedlem i Agri Nord, efter at han har læst en nyhed, der netop er kommet fra Miljøministeriet.
I år kan du få et ekstra højt engangstilskud, hvis du tager landbrugsjord ud af drift
Vi er i Agri Nord dog en smule skeptiske – læs mere om hvorfor